tirsdag den 19. juni 2012

Jamen halløj sommerferie.


Spansk eksamen/årsprøve er overstået, forstået og bestået med et flot pyntende 7-tal. Synes selv det er ret godt klaret når jeg kun har haft spansk-undervisning i et halv år (sådan cirka). Selvom nogle af mine udtalelser var ret mærkværdige og nogle andre påstande ikke helt gav mening, så var resten super godt. Tænk engang, jeg som troede jeg ikke kunne noget som helst i spansk hæhæhæ.

Nå men, med alle eksamener og årsprøver overstået, gør jeg mig klar til at holde sommerferie. I år skal jeg flyve (flyver sjælendt) til Frankrig og bo i en lejlighed dernede, det skal skam nok blive spændende. I løbet af denne her sommerferie har jeg sat mig nogle mål som lyder således:

Jeg skal have tegnet nogle tatoveringer og tegninger for folk jeg kender.

Jeg skal holde min fødselsdag om 8 dage, og jeg glæder mig som et lille barn!!

Jeg skal gå ture med Albert (min kanin) i hans nye gå-sele, som han har fået af Mathias (som er ham den søde på den anden side af den mellemstore vej).

Jeg skal have malet nogle interessante malerier.

Jeg skal have set køre teori filmen mange gange, så jeg kan det hele når jeg skal lære at køre bil næste år.

Men vigtigst af alt så vil jeg nye min sommerferie, for 2.g bliver det hårdeste og sværeste år i min gymnasie-tid.

2 kommentarer:

  1. OG du skal på ferie med din dejlige familie (især din storesøster!!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal jeg nemlig. Og det skal nok blive spændende!

      Slet